Menu

Såby Fodbold forstærker ungdommen

image
31. januar 2024 kl. 14:00

Såby Fodbold forstærker ungdommen

 

Vi har den store glædelige nyhed , at vi har ansat en meget dygtig og kompetent træner til vores ungdomshold U17 og U15.

Der er tale om Lars (Buesø) Nielsen, som er en yderst erfaren træner med over 45 års trænergerning, og et CV indenfor fodboldverdenen som de fleste misunder.
Lars har tidligere været  Divisionstræner, faktisk den første Division Cheftræner som FC Roskilde har haft, og det var han i perioden 2000-2005.
Derudover har Lars været træner i Danmarksserien, Sjællandsserien og Serie klubber mv.

Lars brænder for ungdommen og har været Elite træner i flere klubber, og han elsker at udvikle spillere og bygge det sociale op om god og lærerig fodbold, og han har med sine hold været i DM finaler hele 2 gange!

Lars har senest haft ansvaret for U19 Elite øst hos Roskilde KFUM frem til 31-12-2023.

Nu har Såby Fodbolds bestyrelse tegnet en aftale med Lars for minimum 2 år, og vi tror at samarbejdet med Lars, spillerne og klubben vil blive virkelig godt og udviklende!

Derfor håber vi at I vil bakke op om Lars ”Buesø” som han ynder at blive kaldt, og komme til træning og tage alle jeres venner med, så vi kan få noget sjovt, og fedt fodbold, jo flere vi er jo bedre bliver det!

Spred rygtet til alle I kender,!

Træningsopstart er nu på tirsdag d. 6 februar 2024 kl. 19.00 -21.00 på Lejre kunstgræs

Træningstiderne i vinterhalvåret vil være som nedenstående i Lejre på kunstgræsbanen

Tirsdag 19.00 -21.00
Torsdag 19.00 -21.00

Sidst men ikke mindst, skylder vi en stor tak til de dygtige trænere der har varetaget U15 og U17.

Morten Giolbas, Jens-Christian Olsen og Jacob Stalfelt er alle stoppet efter eget ønske ultimo 2023 og derfor tager Lars Buesø over for disse 3 ildsjæle. I har gjort et kæmpe stykke arbejde og vi er jer meget taknemlige!

 

Vi ønsker jer en god dag!

 

På vegne af

Såby Fodbold bestyrelse

Luk